Brenntag Food & Nutrition og MANE annoncerer eksklusiv distributionsaftale for Spanien, Portugal og Schweiz

A bunch of colorful pastel macaroons in a row.
Brenntag Food & Nutrition annoncerer en ny og eksklusiv aftale med MANE om distribution af deres aroma- og smagsløsninger i Spanien, Portugal og Schweiz. Fra februar 2020 i Schweiz og marts 2020 i Spanien og Portugal distribueres MANE's aroma- og smagsløsninger eksklusivt af Brenntag Food & Nutrition. Denne nye aftale er et stort næste skridt og styrker samarbejdet mellem de to virksomheder, som allerede samarbejder i Tyskland, Italien og Norden.
"Vi ser frem til at udvide vores gode samarbejde og nu også at introducere MANEs produkter på fødevaremarkederne i Spanien, Portugal og Schweiz. Vores kunder vil få stor gavn af vores kombinerede tekniske ekspertise og vores evne til at bistå med innovation og produktudvikling. Dette udvidede partnerskab med Mane vil give os mulighed for hurtigt at udvide vores forretning inden for bageri, mejeri, convenience og salte produkter takket være Manes lange ekspertise inden for smag og anvendelseslaboratorieressourcer, som bistås af vores lokale tekniske teams", udtaler Frank Haven, Vice President Brenntag Food & Nutrition EMEA.
"Dette nye partnerskab vil gøre det muligt for MANE at udvide sin tilstedeværelse til næsten fuld markedsdækning, ligesom en række nye kunder vil blive serviceret effektivt af de dedikerede Brenntag-teams. At slå kræfterne sammen på denne måde lover at blive en succesfuld vej til gavn for begge partnere og deres kunder", sagde Thomas Schmitt Vice President Flavors MANE EMEA.
Om Brenntag Food & Nutrition:

Brenntag Food & Nutrition, der er en del af Brenntag Group, er en førende leverandør af fødevareingredienser til markeder over hele verden. Vi har opbygget et ry for at samarbejde med de bedste leverandører af ingredienser og tilsætningsstoffer og levere lige efter vores kunders behov og krav. Med mere end 900 dedikerede medarbejdere, en tilstedeværelse i 77 lande og 29 applikations- og udviklingscentre leverer Brenntag Food & Nutrition teknisk ekspertise, skræddersyede formulerings- og applikationsløsninger, en bred portefølje af special- og råvareingredienser og dybtgående branchekendskab inden for segmenterne kød-, fjerkræ- og fiskeforarbejdning, bageri og brød, mejeriprodukter og is, drikkevarer, chokolade og konfekture, færdigretter og forarbejdning af frugt og grøntsager. Brenntag Food & Nutrition får sine forretningspartnere til at "mærke forskellen".

Om MANE:

MANE er et førende duft- og aromahus med produkter, der sælges i mere end 60 lande verden over, og som har været drevet og ejet af MANE-familien siden 1871. Virksomheden har en global tilstedeværelse med mere end 25 produktionssteder og 47 F&U-centre verden over og beskæftiger over 6.000 medarbejdere. MANE har bygget sin vækst og sit ry på teknologisk innovation, især inden for naturlig ekstraktion, indkapsling og aromaløsninger til komplekse formuleringer.

Du kan få flere oplysninger på www.mane.com.